Fortsæt til indhold

Jeanette Ottesen præsenteret i Vejle

Ottesen bliver elitekonsulent i Vejle Svømmeklub Triton

Arkiv
Jeppe Rafn

Svømning Vejle Svømmeklub Triton præsenterede i lørdags Jeanette Ottesen som klubbens nye elitekonsulent fra den 1. oktober 2014. Det skete på Vejle-virksomheden Scandic Food, der i forvejen er sponsor i svømmeklubben og støtter ansættelsen af Jeanette Ottesen.
”Når jeg vælger at blive ansat som elitekonsulent i Vejle Svømmeklub Triton, er det fordi, jeg tænker over, hvad der skal ske efter OL i Rio i 2016. Jeg vil rigtig gerne arbejde med udvikling af elite-svømning på klubplan, og jeg elsker at arbejde med børn og unge mennesker, der vil noget med deres svømning. Klubben er i en rivende udvikling, som man ikke kan undgå at bemærke, hvis man er del af svømningen i Danmark. Jeg svinger godt med dem, og at de er helt med på, at mit primære svømmefokus er OL i Rio,” siger Jeanette Ottesen i en pressemeddelelse.

Jeanette Ottesen med sine nye holdkammerater

Bedst i Jylland

For Vejle Svømmeklub Triton er ansættelsen af Jeanette Ottesen et skridt i retning mod at blive Talentudviklingskraftcenter i 2017. Man har arbejdet på at skabe fundamentet for at blive elite-klub på årgangs- og juniorniveau og er i øjeblikket den bedste årgangsklub udenfor hovedstadsområdet, oplyser klubben, hvis planer ikke stopper her.
“Vi vil være en institution i kommunen, som bliver integreret i kommunens strategier og planer på et meget bredere plan end blot elite-svømning. Vejle Kommune har senest kvitteret for denne tilgang med et budgetforlig, som omfatter en ny svømmehal i centrum af byen. Det er rigtig stort for os, for det betyder, at de fysiske rammer for talentudviklingskraft centret skabes. Vi er meget taknemmelige overfor kommunen, EliteVejle og alle de øvrige gode kræfter, som har gjort dette muligt. Og det er i det lys, at vi ansætter Jeanette til at udvikle vores forståelse af elite-svømning og de nødvendige rammer og vilkår,” siger svømmeformand Ivan K. Pedersen.

Pressemøde.

Et kæmpe scoop

Formand for EliteVejle og medlem af byrådet i Vejle Kommune, Per Olesen, siger om ansættelsen af Ottesen:
“Det er intet mindre end et kæmpescoop, som Vejle Svømmeklub Triton har lavet.