Foreningen Far åbner rådgivning i Vejle
'Foreningen Far - til støtte for børn og forældre' åbner den 24. september nyt rådgivningscenter i Vejle. Her kan du få gratis vejledning om barsel, forældremyndighed og mange andre ting onsdag i ulige uger klokken 19-21. Du skal bare møde op senest klokken 20 i Frivilligcenter & Selvhjælp Vejle, Borgvold 12b, 4. sal til højre.
Foreningen Far er en landsdækkende frivillig forening med over 100.000 besøgende om året fra 300 danske byer og 50 lande, som vejleder om positivt samarbejde, familiejura og praksis på familieområdet. Foreningen Far støtter hele familien og alle familier, da foreningen oplever, det giver bedre livskvalitet i familierne, samarbejde og kommunikation mellem forældre og mere trygge og glade børn, samfundsmæssige besparelser og mere motiverede medarbejdere i arbejdslivet. Foreningen Far har 40 års erfaring på familieområdet som frivillig organisation.
Du kan hos Foreningen Far få gratis vejledning omkring:
- Barsel
- Faderskab
- Forældremyndighed
- Forældrejura
- Samarbejde
- Vejledning
- Bopæl
- Samvær
- Statsforvaltningen
- Kommunen
- Ligestilling
- Klagemuligheder