Til VM i golf med et handicap på ét ben

“Jeg har altid været glad for at vinde,” siger Flemming Rasmussen med et smil.
Han kan ikke lide at sige, at han er en dårlig taber, men han nikker alligevel bekræftende, når han bliver spurgt direkte.
“Efter at jeg mistede benet, spillede jeg stadig badminiton. Men modstanderne sendte mig fra hjørne til hjørne, og så kunne jeg ikke. Så jeg tabte. Og så tabte jeg interessen,” siger han.
Ved et firmaarrangement blev han introduceret for golf.
“Jeg ramte bolden rent og kunne mærke, at det føltes godt. Det var sjovt,” siger han.
Den gang boede han alene og kunne bruge sin tid, som han ville. Og det blev på golf.
Så da han hørte om golf for handicappede, slog han til.
“Så tog jeg til Roskilde og vandt DM. Ganske vist i c-rækken. Men alligevel,” siger han.
Siden blev det til en tredjeplads ved EM, turnering i Tjekkiet og med landsholdet til Skotland, hvor nogen foreslog, at de også skulle til Nations Cup i Spanien.
“Der blev vi nummer tre. På en måde er dét jo at tabe. Men alligevel,” siger Flemming.

Trænede som en gal

Da en regulering af golf-handicappet gjorde, at a-landsholdet igen var indenfor rækkevidde, begyndte Flemming at investere endnu mere tid og flere penge i sporten.
“Til sidst, da der var valgt tre spillere ud til VM i Japan, manglede der én på holdet. Vi var fire, der kæmpede om den plads. Jeg fik den,” siger Flemming Rasmussen.
Efter at VM-deltagelsen var sikret, gik han endnu mere amok med træningen. Han begyndte blandt andet at ture rundt i landet for øve sig i at spille på ukendte baner.

Pengene manglede

Turen til Japan kræver en hel del selvfinansiering. Og med en bil på værksted og et nyligt overstået bryllup var der ikke ligefrem mange penge på kontoen.
“Så er det jo heldigt, at jeg har verdens bedste kone,” siger Flemming og ser ud som om han ikke tit siger sådan. Men så meget desto mere ses det, at han mener det.
Pia tager gerne imod komplimentet og fortæller, at hendes mand blev rørt til tårer, da hun fortalte ham, at hun havde skrabet pengene sammen til både udstyr og rejse.
“Han kom til at svede i øjenkrogene,” siger hun med et indforstået familieudtryk og sender sin mand et smil.
Han smiler tilbage og ser ud til, at øjnene igen har det lidt varmt.

Sponsorer

Pia kontaktede både firmaer og private for at skaffe økonomien, som blev sat ind på en særligt kontrolleret konto i banken.
“Det er i alt blevet til 17.000 kroner. Dels fra venner og familie. Men også fra Lions Club, Foto Care, AP Isolering og NCC Roads. Jeg håber stadig på nogle enkelte mere,” siger hun.
Flemming smiler og fortæller, hvor imponeret han er over hustruens vilje til at stable økonomien på benene - og over hendes evne til rent faktisk at lykkes med det. Og at holde det hemmeligt for ham.
Flemming rejser til VM sidst på måneden. Og som altid: Han håber at vinde.