Når et kommunalt sundhedsprojekt lykkes

KØGE: Social ulighed i sundhed i socialt belastede boligområder har i mange år været under luppen både herhjemme og i udlandet.
Spørgsmålet har været, hvilke knapper man lokalt skulle dreje på for at få den ønskede effekt: At flere socialt udfordrede beboere benytter sig af de lokale sundhedstilbud med øget mental og fysisk trivsel til følge.
I Køge i det almennyttige boligområde Ellemarken, der har omkring 2.200 beboere, hvoraf ca. 1/3 har anden etnisk baggrund end dansk, er man kommet tættere på en løsning ved hjælp af et 4-årigt sundheds- og trivselsprojekt kaldet 'Sund Zone', der netop nu er ved at blive afsluttet.
Sund Zone er et resultat af økonomiske midler fra Sundhedsstyrelsens satspulje 'Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet', som Køge Kommune sammen med elleve andre kommuner tilbage i 2010 søgte om at få del i.
Der blev givet mellem 5 og 8 millioner kroner til hver af de tolv kommuner– og Køge Kommune fik bevilget ca. 7,5 millioner til Sund Zone-projektet i Ellemarken. Og pengene er, ifølge den afsluttende evaluering af projektet, givet godt ud.

Resultat: Øget trivsel

Sund Zone-projektet bliver afsluttet 31. oktober i år, og i den forbindelse har evalueringsvirksomheden INEVA evalueret Sund Zones betydning for Ellemarkens beboere, og i særdeleshed for de beboere, der hvert år giver Sund Zone omkring 1.050 besøg:
'Sund Zone har formået at skabe øget trivsel, fællesskab og sundhed', fastslår INEVA, og kommer også med forklaringen på, hvorfor det er lykkedes.
På den ene side er det det økonomiske råderum og de fysiske rammer, projektet har haft, der har skabt de gode resultater, påpeger evalueringen.
Sund Zone har nemlig haft to fuldtidsansatte projektmedarbejdere ansat, én med sundhedsfaglig baggrund og én med socialfaglig baggrund. Derudover har projektet ligget i en af lejlighederne i Ellemarken og har på den måde været let tilgængelig for alle beboere.
På den anden side er der, ifølge evalueringen, særligt ét træk ved projekt Sund Zone, som har gjort forskellen – ikke bare på succes eller fiasko – men forskellen for områdets beboere: Tilgangen.
'Evalueringen viser med stor tydelighed, at den anerkendende tilgang er slået igennem, og at beboerne føler sig set, hørt og respekteret', skriver INEVA blandt andet i sin evaluering.
Anne Liveng, der er lektor i Sundhedsfremme på Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på Roskilde Universitet, fremhæver ligeledes den anerkendende tilgang, som en af årsagerne til Sund Zones gode resultater:
- Sund Zone anvender en metodisk tilgang, som jeg ikke har mødt i sundhedsfremmende bydelsprojekter før. Jeg har i hvert fald ikke oplevet, at tilgangen er blevet brugt så konsekvent, siger Anne Liveng og fortsætter:
- For at et sundhedsfremmende projekt skal blive en succes, så skal fagpersonen og beboeren mødes i øjenhøjde, og det er gennemført her i Sund Zone.

Anerkendelse virker

I INEVAs evaluering beskriver beboerne den anerkendende og ressourceorienterede tilgang som 'varm' og 'menneskelig'.
'En central pointe, som går igen hos flere udsatte, er, at fokus hos dem ligger på det menneskelige. De beskriver i høj grad Sund Zone på baggrund af stedets menneskelige varme og åbenhed og de menneskelige kvaliteter, som de møder hos medarbejderne', skriver INEVA i evalueringen af Sund Zones tilgang.
Når beboerne oplever, at de mødes med åbenhed og varme i Sund Zone, så skyldes det ifølge lektor Anne Liveng følgende:
- Sund Zone er et praktisk eksempel på, hvordan man arbejder efter empowermentstrategier, hvor man skaber et handlerum og et visionsrum for mennesker. Sund Zone er et konkret eksempel på, hvordan man kan arbejde, så man fremmer de ressourcer som beboerne har i forvejen.

Hårde facts

Sund Zones tilgang har, ifølge evalueringen, ført til øget trivsel og en øget følelse af fællesskab i Ellemarken i Køge, men i den periode Sund Zone har været i Ellemarken er der også sket store ændringer, hvis man kigger på de mere målbare 'KRAM'-faktorer, som eksempelvis rygning og overvægt.
Ifølge de seneste lokale sundhedsprofiler er antallet af daglige rygere i Ellemarken faldet med 9 pct. point, og antallet af overvægtige er faldet med 4 pct. point i løbet af de fire år Sund Zone har været Ellemarken.

Fremtiden efter et sundhedsprojekt

For at holde fast i de aktiviteter og ressourcer, der er blevet etableret hos de sårbare og udfordrede beboerne i Ellemarken, har Sund Zone-projektet sørget for en frivillighedsuddannelse til alle i området, der ønsker det, men i særdeleshed tovholderne på de 25 aktiviteter, der er opstået i løbet af Sund Zone samt tovholderne i de foreninger, der eksisterede i området før Sund Zone.
Herudover er der etableret en Forankringsgruppe, der i fremtiden vil være det 'organ', der støtter aktiviteterne og deres tovholdere i hverdagen.
En forankring af aktiviteterne i Sund Zone og den altafgørende anerkendende tilgang til beboerne, kræver imidlertid også en politisk opbakning, og i øjeblikket er det Køge Kommunes Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalg, der er gået videre med sagen:
- Jeg er stolt af, at Sund Zone projektet har givet så gode resultater i forhold til de udsatte beboere i Ellemarken, blandt andet i forhold til rygning og overvægt. Og lige så vigtigt: Projektet har vist os, at selve tilgangen til borgeren i denne type projekter har stor betydning for, om vi får gode resultater eller ej. Vi skal huske hinanden på at se på den enkelte borgers ressourcer, og på den måde hjælpe vedkommende til at kunne deltage i fællesskabet. Netop i kraft af projektets succes vil Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget nu undersøge mulighederne for, hvordan de gode resultater fra Sund Zone bedst muligt kan leve videre i fremtiden, siger Mads Andersen, formand for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget i Køge Kommune.
Sund Zone-projektet i Køge rundes i slutningen af oktober af med en beboerfest for alle beboere i Ellemarken, og en afslutningskonference for beboere, samarbejdspartnere, politikere og fagpersoner med interesse for social ulighed i sundhed og sundhedsfremme i boligområder.
I slutningen af marts 2015 afholder Sundhedsstyrelsen en afsluttende konference for alle projekterne under satspuljen 'Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet', for at samle resultaterne fra de mange, til den tid, afsluttede sundhedsprojekter rundt om i landet.
pm