Kor er juleklar
Arkiv
koncert Sønderjysk Pigekor og Drengekor inviterer til julekoncert i Alsion den 13. december kl. 16.00. Her vil koret sammen med Als Performance Academy, Violon d"Als og radiovært Flemming Nissen, fortolke julen i ord, musik, scenografi og dramatiske optrin. Desuden er der fællessang med publikum. Da koncerten falder på luciadag, er der naturligvis lucia-optog med alle 130 sangere i Sønderjysk Pigekor, og måske kommer selveste julemanden også på besøg. Koncerten er et samarbejde mellem tre af Sønderborgs elite-ensembler, bestående af børn og unge i alderen 6-25 år. Flemming Nissen vil med poesi og fortælling binde de musikalske indslag sammen. Billetter sælge på korets hjemmeside www.sjpigekor.dk.