De flittige hænder er i gang
Haderslev Husflidsforening har taget hul på efterårssæsonen
Haderslev Husflidsforening er klar med sit nye efterårsprogram.
Foreningen har sammensat et program, som rummer både de gamle traditioner og lidt nyt. Blandt andet kan du lære om patchwork- og quillingteknik, du kan lave smykker og juledekorationer i hyggeligt fællesskab eller lave konfekt i Hertug Hans Skoles skolekøkken.
Efter mange ønsker prøver foreningen sig nu også med en julesalgsudstilling, som foregår den 13. og 14. december på Bispen. Foråret byder traditionen tro på forårsudstillingen i weekenden den 7. og 8. marts 2015.
Det kommenden arrangement i Haderslev Husflidsforenings regi er mandag den 6. oktober klokken 19-22 i lokalet over gården, hvor der arbejdes med Friendly plastic (økologisk plast, red.)
Husk tilmelding til Tina Bonde.
For medlemsskab eller yderligere oplysninger kontakt bestyrelsen i Haderslev Husflidsforening.