Fortsæt til indhold

Musikken slår tonen an

Haderslev Kulturfestival bugner af musikarrangementer

Arkiv
Arkiv

Et af de mere usædvanlige musikarrangementer under Haderslev Kulturfestival, kan opleves på Bymuseet i Haderslev fredag den 3. oktober klokken 15.30. Her giver Bertel & Co bestående af Nikolaj Bertelsen, Christian Bøtker, Jens Kaa og Jesper Ry en unplugged koncert med musiknumre, der relaterer til historiske årstal og mærkedag.
På den klassiske scene er der to store musikalske oplevelser i vente: Sonic.art Saxophon Quartett, der kommer fra Berlin, er BDNs bidrag til Haderslev Kulturfestival - de kan opleves i Slesvigske Musikhus lørdag den 4. oktober klokken 14.
På den rytmiske scene stå multikunstneren, rapperen Musse, der spiller på Gram Efterskole den 2. oktober og i Haderslev på Månen fredag den 3. oktober klokken 20.
På Månen kan man om lørdagen opleve to koncerter: Haderslev Jazzclub præsenterer det svenske orkester Peoria Jazzband og om aftenen overtager det meget populærere orkester Die Herren scenen for at fylde salen med U2 numre.
Hele programmet for Haderslev Kulturfestival kan ses på www.kvlt.dk