Fortsæt til indhold

Flere i Varde Kommune får en sundhedsordning

Antallet af faglærte og ufaglærte i Varde Kommune med en sundhedsordning, der giver mulighed for at få forebyggende behandling hos f.eks. en kiropraktor, er vokset med 53 pct. på tre år

Arkiv
Kim Schou

Stadig flere i Varde Kommune med fysisk krævende job kan få bugt med smerter og skader hos f.eks. en kiropraktor eller fysioterapeut via en sundhedsordning.
Nye tal fra PensionDanmark viser, at antallet af faglærte og ufaglærte i kommunen, der via deres overenskomst har en sundhedsordning i PensionDanmark, er steget med 53 pct. på tre år - fra ca. 1.700 i 1. halvår 2011 til ca. 2.600 i 1. halvår i år.
Stigningen skyldes, at sundhedsordningen i PensionDanmark er blevet en del af overenskomsterne inden for stadig flere af de brancher, som har deres pension i Pen-sionDanmark. Senest har tjenere og kokke på overenskomst mellem HORESTA og 3F fået en sundhedsordning pr. 1. juli. Andre grupper med sundhedsordning i Pensi-onDanmark er bygningsarbejdere, chauffører, frisører, rengøringsassistenter, elektri-kere og gartnere.
”Det er gode nyheder, at stadig flere grupper af faglærte og ufaglærte med fysisk krævende job får en sundhedsordning. For medarbejderne betyder det, at de kan ta-ge smerter i opløbet, inden de udvikler sig til kroniske skader. For virksomhederne er gevinsten lavere sygefravær og højere medarbejdertilfredshed,” siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.
Sundhedsordningen giver mulighed for at få behandling hos en massør, kiroprak-tor, fysioterapeut eller zoneterapeut. Forskning fra Syddansk Universitet har tidligere vist, at adgang til sundhedsordningen i PensionDanmark kan sænke sygefraværet med op til 15 pct.