Polak på slingrekurs
Arkiv
En opmærksom borger hjalp politiet med at få fat i en beruset bilist, der slingrede igennem Kr. Såby. Politiet fik mandag morgen lidt før kl. 9 en anmeldelse, der omhandlede en stærkt slingrende bil på Munkholmvej. Politiet kørte ud for at se på sagen, og på Nordre Ryevej fandt de den pågældende bil. Anmelderen havde besluttet at tilbageholde den retningsbesværede bilist, som viste sig at være en 48-årig mand fra Polen. En alkometertest taget på stedet viste sig at være positiv, og den 48-årige blev anholdt, så der kan tages en blodprøve, og manden kan blive afhørt.