Fortsæt til indhold

5.011 tilskuere på Vejle Stadion

Det største antal tilskuere på Vejle Stadion i fem år

Arkiv
Jeppe Rafn

Aftenens fodboldkamp mellem VB og Skive har trukket et rekordstort publikum på 5.011 til Vejle Stadion for at se fodbold.
Kampen risikerer at blive den sidste kamp på højt niveau i mange år i Vejle, fordi klubbens bestyrelse har kastet håndklædet i ringen og vil erklære selskabet konkurs, hvis der ikke senest på mandag er kommet nye investorer med millioner.
Det har fået spillerne til at være kampsponsor og give publikum gratis adgang. Fanklubben The Crazy Reds og seks lokale ejendomsmæglere har fulgt trop og giver en gratis øl eller sodavand til publikum.
Senest der var over 5.000 tilskuere på Vejle Stadion var den 31. maj 2009 i Superligaens sidste kamp mod AGF. Vejle vandt kampen med 2-1.