Fortsæt til indhold

Bubber, Muddi og Zailors sørger for underholdningen

Arkiv
Arkiv

Som altid, når der er Ecco Walkathon i byen, så er der sørget for masser af god underholdning for hele familien. Og som sædvanlig tager det hele sit udgangspunkt på Akseltorv hvor de mange gåglade borgere mødes inden de skal ud på ruterne.
Klokken 09.30 åbner pladsen og klokken 10.00 byder Bubber velkommen, som han har gjort det så mange gange før.
Inden gåturen vil Muddi fra Muddi og Salamidregnene tryllebinde børn og barnlige sjæle med sine originale sange. Der er fart over Muddi, og hans show er både sjovt og aktiverende.
Efter gåturen vil bandet Zailors sørge for god stemning på pladsen. Zailors byder ombord til en glad rejse gennem bølger af de bedste gamle og nye pop-sange. Alt fra den den gode danske sangskat over engelske rock-klassikere til amerikanske love-songs.
Klokken 13.45 bliver der sagt tak for denne gang op på gensyn i 2015.

Blandt andre Zailors underholder ved dette års Ecco Walkathon.