Sejr til Nordenskov UIF i første hjemmekamp
Nordenskov UIF`s 1.divisions herrer i volleyball spillede i lørdags deres første hjemmekamp i Helle-hallen mod VK 74 Aalborg
Nordenskov UIF`s 1.divisions herrer i volleyball spillede i lørdags deres første hjemmekamp i Helle-hallen mod VK 74 Aalborg.
Holdet var tydeligvis meget opsat på at vise at sidste weekends resultat var en smutter, hvor de tabte 3-0 til ØSVN.
Efter en lidt usikker start på 1.sæt fik holdet styr på både forsvar og angreb og de to hold fuldes ad det meste af første sæt, men til sidst med flotte blokader fra holdes center og gode angreb samt solid fight fra flere spillere fik hjemmeholdet lukket sættet 25-21.
2. sæt kom NUIF bedre igang, holdet havde rystet lidt af nervøsiteten af sig og libero Lars Nielsen fik godt fat i modtagningen, og kant Troels Poulsen kom godt igang, holdets nye Amerikanske spiller/træner Kevin Cook begyndte også at røre på sig, samt en god spil fordeling af holdets nye hæver Jakob Møller vandt holdet 2. sæt sikkert 25-18.
3. sæt blev der rokeret lidt på pladserne men de kom fint af sted. Begge hold fulgtes gennem det meste af sættet men til sidst tog VK 74 Ålborg sættet 25-23 efter en meget tæt afslutning.
4.sæt måtte en små skadet Troels Poulsen udgå og en af de unge talenter Oliver Tranberg kom ind og spillede en flot kamp med mange flotte point og var med til, at sættet aldrig kom i fare. Først med nogle gode server fra hæver Jakob og senere flotte point af Oliver gjorde at sættet blev vundet 25-17.
Efter kampen udtaler assistent træner Martin Wollesen, at han er meget tilfreds med resultatet og synes det begynder at se godt ud. Der er i år kommet flere nye spillere til efter oprykning til 1.div. og at den nye spillende træner fra USA, Kevin Cook er begyndt at få et flot fingeraftryk på holdet og der er flere gode præstationer fra flere af de unge spillere. En flot kamp af Lars Nielsen og Oliver Tranberg, som er kommet til fra Ølgod og Tistrup volley. Det var derfor også tæt, da kampens spiller skulle vælges, men det blev holdets center Daniel Tarp, der fik æren efter flot spil ved nettet gennem hele kampen.
Holdes næste hjemmekamp er d. 18/10 kl 12.00, hvor Bedsted kommer til Helle-Hallen og Martin opfordrer til, at man igen kommer forbi og støtter holdet.