Fortsæt til indhold

Mistænkt drabsmand i Roskilde

Politiet mener at have fundet en mand, der var involveret i et drab i Asnæs

Arkiv
Arkiv

En 25-årig mand, der mistænkes for at have været involveret i en drabssag, blev fundet i et kolonihavehus i Roskilde.
Politiet meddeler, at man fandt den unge mand mandag eftermiddag lige før kl. 15.30.
Drabssagen udspillede sig lørdag kort efter kl. 1.30 i Asnæs.
Ifølge politiet kom to grupper af mænd op at slås, og i den forbindelse blev en 33-årig og en 38-årig mand stukket med knive.
Begge blev kørt på Holbæk Sygehus, hvor den 33-årige blev erklæret død.
Den 38-årige blev sendt hjem efter at være blevet behandlet for sine skader.

Flere involverede

Udover den 25-årige, der blev anholdt i Roskilde, har politiet også haft to andre mænd og en kvinde i kikkerten i forbindelse med knivdrabet.
Af dem har man valgt at varetægtsfængsle den ene af mændene i forbindelse med, at han er blevet sigtet for grov vold mod den 38-årige, der slap fra knivstikkeriet med livet i behold.
Ved redaktionens deadline var det endnu ikke besluttet, hvad der skulle ske med den anholdte 25-årige.