"Det har været rigtig spændende"
Lakalavisen Varde havde i uge 40 tre folkeskoleelever i praktik som journalister
Mit navn er Emma Skovhøj. Jeg er 15 år gammel, og går på Brorsonskolen i Varde.
I min fritid træner jeg og ellers er jeg sammen med mine venner og veninder. I denne uge har jeg været i praktik på Lokalavisen i Varde. Det har først og fremmest været en spændende og ikke mindst lærerig uge. Jeg har sammen med to andre praktikanter været til pressemøder, lavet voxpop, skrevet artikler og interviewet en masse folk.
Jeg valgte at komme i praktik på Lokalavisen, da journalistik interesserer mig og jeg synes de ting man laver, er spændende og anderledes. Ugen har helt klart levet op til mine forventninger, og der har været en masse variation. Ugen har primært været fyldt med koncentreret journalist arbejde, men dog har der heldigvis også været plads til sjov.
Cecilie Secher
Jeg hedder Cecilie Secher og er 14 år. Normalt går jeg i 9. klasse på Brorsonskolen i Varde, men i denne uge har jeg været i praktik som Journalist på Lokalavisen.
I min fritid går jeg til badminton, og arbejder hos både et revisions firma, og hos min mormor.
Jeg interesserer mig utrolig meget for journalistfaget, og har planer om selv at blive journalist i fremtiden.
Jeg synes, denne uge har været meget spændende, og utrolig lærerig.
Ærligt troede jeg, at de ville være meget seriøse og strenge, men sådan er det overhovedet ikke. Der er en meget afslappende stemning og der kommer der også nogle sjove stunder og et godt grin ind imellem.
Sammen med to andre praktikanter, er der blevet skrevet mange artikler og forekommet flere interviews.
Det har været en anderledes men sjov uge og det bliver mærkeligt at komme tilbage til den normale skoleuge igen.