SYGE UNGE “Jeg har aldrig prøvet at være tryg og rigtig glad”

Nanna hedder ikke Nanna. Hun har behov for at være anonym, men hun finder styrke nok til at fortælle sin historie. Også selvom ord som styrke, overskud og ressource ikke er ord hun kan hæfte på sig selv.
“Det er rigtig svært. Jeg har ikke på nogen måde haft en ond barndom. Mine forældre er søde og rare, og vi har ikke manglet noget. Alligevel har jeg nok aldrig prøvet at være rigtig glad. Jeg er altid urolig, bange og jeg har altid ondt rundt omkring på kroppen,” fortæller Nanna.
Allerede imens hun gik i folkeskole fik Nanna konstateret angst og depression. Især nætterne har altid været utrygge for den unge pige:
“Jeg er ganske enkelt rædselsslagen. Nogle gange kan jeg gå helt i panik. Jeg får en masse medicin, og det har da også hjulpet, men så er jeg halvvejs dopet hele tiden,” fortæller hun.

En særlig ADHDversion

Nanna har altid været den stille og forsigtige pige, som aldrig har turdet række hånden op i skolen, eller gøre noget man ikke må. Flere gange har hun måttet flytte skole på grund af mobning, og aldrig har hun gjort oprør eller slået igen. Istedet har hun vendt det indad og det har fået hende til at opfatte sig selv som svag, uværdig og forkert. Flere gange har hun været tæt på at gøre en ende på det hele.
Netop fordi hun altid er så stille, kom det som lidt af en overraskelse du hun fik sin seneste diagnose: ADHD bare uden H (uden 'hyper'). Det betyder at hendes krop befinder sig i en konstant stress, og har været det i mange mange år.
Ny diagnose betyder også ny medicin. Nanna håber at det vil blive en åbning til et godt liv. Indtil videre er det dog hårdt at køre medicinen ind. Hele kroppen er i konstant uro, hendes hænder og fødder roterer helt ukontrollabelt og hun får kramper rundt omkring på kroppen. Det kan tage op til seks uger endnu før medicinen er 'kørt ind':
“Det er virkelig ubehageligt, men jeg håber det bliver godt en gang,” siger Nanna.