Fortsæt til indhold

Hæder til Roskilde Avis

Arkiv
Arkiv

Roskilde Avis fik hædrende omtale ved den årlige fest, Ugeavisernes Årspris, som blev holdt onsdag i denne uge.
Den flotte omtale gik til serien, Derfor bor vi i Roskilde, som kørte i 2013.
Dengang opfordrede avisen læserne til at henvende sig med deres historie om, hvorfor de havde valgt at slå sig ned i kommunen.
Læserne fik dermed muligheden for at møde mange forskellige mennesker både unge og ældre, nytilflyttere og gamle roskildensere, der havde fundet kærligheden til Roskilde.

Gode roskildehistorier

I artikelserien kunne man blandt andet læse om den unge familie Bagge-Andersen fra Himmelev, der fortalte om, hvordan de faldt for Roskilde ved første øjekast.
De elskede, at de var blevet modtaget så godt i deres nye hjem i Himmelev. Samtidig nød de at bruge naturen og kulturen i Roskilde.
Læserne mødte også Bente og Dennis Skernby, der havde boet flere steder i Roskilde, som de aldrig nogensinde ville forlade.
Det gamle landbopar, Anne Marie og Ejvin Sørensen fra Vindinge, fortalte til gengæld om et langt liv på den fædrene gård.
ag