Fortsæt til indhold

Tumlelege styrker de allermindste

Arkiv
Arkiv

BORUP: Ved at lege med din baby, vende benene i vejret på ham/hende og ae ham/hende på ryggen med en fjer stimulerer du barnets balancesans og kropsbevidsthed.
Samtidig er motoriske lege og øvelser sjovt for både baby og forældre. Det vil du også opdage, hvis du deltager i Babybibliotek på Borup Bibliotek torsdag 23. oktober kl. 10.30.
Her vil Sonja Bomberg fra Frisk Krop instruere i babymotorik og vise øvelser, du kan lave med din baby derhjemme, så du kan give din baby det bedste udgangspunkt for at krybe, kravle og gå.
Babybibliotek er små hyggelige foredrag om de mindste børns udvikling og pleje, som bibliotekerne i Køge Kommune afholder i formiddagstimerne. Her er plads til barnevogne indendørs. Her er puslefaciliteter og her kan babyerne kravle, pludre og ligge på tæpper, imens deres mor eller far får viden og inspiration til hverdagen.
pm