Fortsæt til indhold

Køge satte ny rekord ved Røde Kors indsamling

Arkiv
Arkiv

INDSAMLING: Mange mennesker havde søndag formiddag valgt at bruge 3 timer på at støtte op om Røde Kors' landsindsamling, der i år var under mottoet ”Danmark mod katastrofer”.
Dagen blev fyldt med sjove oplevelser, som f.eks. da en indsamler tilfældigvis kom til at deltage i en børnefødselsdag, eller da indsamlere i et boligområde blev inviteret på smagsprøver af lifligt duftende mad, men måtte takke pænt nej af hensyn til landsindsamlingen.
Resultatet blev det bedste, der er opnået i Køge siden 2002 - nemlig hele 217.893 kr. Hertil kommer betalingerne via app/moilpay.
- Godt gået indsamlere og stor tak til alle de gavmilde borgere i Køge kommune, siger Hanne Kellberg, formand for Dansk Røde Kors' Køge afdeling.
- Jeg er rigtig glad for de mange penge, som vil gå til Røde Kors' arbejde med at hjælpe mennesker i nød - både ved de store katastrofer, f.eks. Ebola i Vestafrika, krigen i Syrien, men også her i Danmark. Jeg vil gerne sige kæmpe tak til de mange mennesker, der brugte tre timer af deres søndag til at samle ind. Det er virkelig noget, der batter og giver tusindvis af mennesker håb om en bedre fremtid, siger Hanne Kellberg, der også er indsamlingsleder for Røde Kors i Køge kommune.
- Flere indsamlere har allerede meldt sig til næste års indsamling, så der er virkelig god opbakning i vores kommune.
En særlig tak sende Røde Kors-formanden til Kvickly for kildevand, Føtex i Ølby for frugt, og en stor tak til de lokale butikker og erhvervslivet for de mange fine sponsorgaver, som via lodtrækning kom indsamlerne til gode.
- Også stor tak til Spar Nord Bank i Køge som ud over arbejdskraft på en søndag donerede 100 billetter til en spændende håndboldkamp og til lokalpressen for en ekstrem fin opbakning op til og omkring landsindsamlingen. Endelig skal de mange tovholdere også have en stor tak, de sørgede nemlig for, at indsamlerne fik det bedst mulige indsamlingsgrundlag, hvilket vi næste år vil søge at optimere yderligere, slutter Hanne Kellberg.
pm