Løverodde er en perle, der skal vedligeholdes
Molle lykke Nielsen
Byrådsmedlem for Dansk Folkeparti
Mosegyde 11
Hejls
I forbindelse med budgetforliget lykkedes det at få afsat en halv million til Løverodde Strand. Dansk Folkeparti ønsker, at badebroen sættes i stand. Der skal bl.a. være en ordentlig badetrappe. Men der skal også opsættes borde og bænke på plænen foran sandstranden. Således de mange besøgende også kan sidde ned og nyde det skønne område.
Rigtig mange mennesker besøger den dejlige strand ved Løverodde hvert år. I dag er der slet ingen ting at sidde på og ved. Det har jeg oplevet, at der er et stort ønske om at få det ændret. Fra børnefamilier til ældre medborgere vil få glæde af investeringen.
Løverodde er faktisk en perle. Men – som med så meget andet – er det nødvendigt at vi holder området ved lige og sørger for gode forhold. Jeg glæder mig til projektet står færdig og vi alle kan nyde en tur til Løverodde endnu mere.