Fortsæt til indhold

Håndbold-børn fik besøg af Trille og Trolle

Arkiv
Arkiv

KHKS håndbold har haft fornemt besøg af Trille og Trolle. (Dansk Håndbolds trolde).
Torsdag i sidste uge kom troldene på besøg i U6 - U8 spillernes træningstid.
Forældrene havde på forhånd fået besked om, at de ville komme, men at det skulle være en overraskelse for børnene. Så der var meget spænding i luften. En troede at Mikkel Hansen ville komme og skrive autografer, en anden troede, der ville blive delt slikpinde ud, så alt i alt var det nogle spændte børn, der dukkede op til træningen kl. 16.00 i Bramsnæsvig hallen.
Alle havde tydeligvis en sjov og hyggelig træning med kram og high five til børnene fra Trille og Trolle. Der blev skudt på mål på Trille og Trolle og taget en masse billeder.
Det var nogle glade børn der sluttede træningen af kl. 17.00 med det obligatoriske stykke frugt.
Interesserede børn med en lille håndboldspiller i maven er velkommen til at prøve at træne med gratis de første 3 gange. Der træners i Kr. Hyllinge hallen om tirsdagen kl. 16.00 og om torsdagen kl. 16.00 i Bramsnæsvig hallen. Det er frivilligt om ens barn træner en eller to gange om ugen.