Fortsæt til indhold

Køge Marines forbliver ubesejret efter storsejr

- over Tisvilde Bulls. Næste kamp er søndag den 29. juni ude mod Frederikssund.

Arkiv
Arkiv

AMERIKANSK FODBOLD: Der var lagt op til et brag af en kamp da Køge Marines tog den lange vej til Tisvilde for at møde Bulls. Det var en kamp mellem to ubesejrede mandskaber, og publikum var mødt talstærkt op på Bulls sidelinje, hvilket gav en god stemning.
Det blev dog aldrig særlig spændende da Køge Marines offense fra første fløjt gik i ”BeastMode”, og satte mange point på tavlen. Således forbliver Marines ubesejret efter en sejr på 80-30 over Bulls.
Marines modtog bolden i første halvleg og satte hurtigt 8 point på tavlen med et kort kast fra quarterback Kristoffer Kureer til runningback Mads Therchilsen som han tog 50 yards til endzone. Det var dog ikke kun Marines offense der kom godt fra start.
På Bulls første drive fik Marines defense hurtigt stoppet Bulls, og efterfølgende kunne QB Kristoffer Kureer finde widereciver Anders Brade til stillingen 14-0. Bulls fik dog svaret igen, men desværre for deres offense måtte deres quarterback, på det efterfølgende drive forlade banen med en skade efter et sack fra den defensive linje.
I 2. quarter, fik Marines defense skruet helt op for tempoet, og der blev ikke givet nogle point ud, og med både turnovers og et utal af store spil, leverede Marines defense deres bedste halvleg i sæsonen. Marines offense kørte videre for fuld kraft, men begyndte tidligt i kampen at skifte ud og spare spillere.
WR Anders Brade greb sin anden touchdown til stillingen 22-8, og derefter kunne de mere urutinerede spillere få lov til at vise hvad de kunne, på begge sidder af bolden. Ved halvleg var stillingen 54-14 til Marines efter at først RB Mads Therchilsen løb en bold ind, og efterfølgende tog QB Kristoffer Kureer en stor løbetur og kom ned i endzone.
Endvidere greb WR Johan Elholm 2 touchdowns, og var endda ved at tage en interception hele vejen til endzone men blev stoppet kort.
I anden halvleg blev der roteret meget på Marines offense og defense og således fik rookie WR Christian Johansen grebet sin første bold for 10 yards, mens også WR Emil Risager og WR Anders Christensen fik grebet bolde. RB Mads Therchilsen fik scoret yderligere 3 touchdowns på jorden inden kampen blev lukket i midten af 4. quarter ved stillingen 80-30.
Marines vandt således sæsonens første kamp på mercyrule, (kampen stoppes hvis et hold for en føring på 50 point) efter et offensivt show som Bulls aldrig fik fundet en måde at stoppe. Både Marines kastespil og løbespil var i top klasse og stort spil fra den offensive linje og tightends gav store løbe huller og god tid til quaterbacken i lommen.
Således blev det til 5 touchdowns gennem luften og 5 touchdowns på jorden, og med et defense der ikke gav nogle gaver ved døren, blev kampen aldrig nogensinde spændende.
Kampens spiller på defense og special teams blev linebacker Adam Brix som stod for et hav af tacklinger. På offense blev det hele den offensive linje og tightends som enhed.
- Tak til Bulls for en god kamp og tak til de fremmødt for den gode support. Søndag den 29 juni går det løs igen og denne gang er det i Fredriksund mod Oaks. Dette er den sidste kamp inden sommerferien og Marines håber på at slutte første del af sæsonen af med en sejr, fortæller Kristoffer Kureer fra Køge Marines.
pm