Et arrangement for fællesskabet
ECCO Walkathon er et gå-arrangement til fordel for velgørenhed, som er blevet afholdt 15 år i træk i byer verden over.
Det handler om at gå penge med fødderne. Deltagerne kan vælge at gå en fastlagt rute. For hver kilometer, der tilbagelægges, donerer ECCO Sko kr. 7,50 til et velgørende formål.
I Kolding er det syvende år i træk, at byens børn, unge, voksne og ældre skal gå til fordel for velgørenhed:
"Vi havde faktisk rimelig succes lige fra starten af, men omkring 600-700 deltagere. Men det udviklede sig hurtigt, og samarbejdet mellem City Kolding, butikken og Sydbank har helt sikkert været årsagen til, at det har kørt så godt", lyder det fra Lars Hansen der er ejer af Ecco-butikken i Kolding.
I dag deltager mere end 2500 mennesker, når der er Ecco Walkathon i Kolding, og det glæder naturligvis Lars Hansen:
"Kolding er et dejligt sted, og når der står stærke lokale kræfter bag et arrangment, så bakker den lokale befolkning også op".
Det er lørdag den 11. oktober at man kan går til fordel for velgørenhed, og skulle man fortsat mangle en billet, så kan den også købes på dagen:
"Som regel sælger vi en 600-700 billetter på selve dagen, så det er altid lidt svært at forudse, hvor mange vi bliver".