Værksted tømt for værktøj
"Vi har registreringsnummer på det hele", siger politiet i Kolding om indbrud i Christiansfeld
Et værksted i nærheden af Christiansfeld er blevet ryddet for værktøj for adskillige tusinde kroner. Tyven eller tyvene kan dog få svært ved at komme af med tyvegodset.
"Vi har registreringsnumre på det hele", siger Carsten Andersen fra lokalpolitiet i Kolding. Og det er faktisk en hel del registreringsnumre, politiet ligger inde med.
Ved indbruddet på værkstedet på Favrvrå Bygade i Christiansfeld blev der nemlig stjålet tre motorsave af mærket Johnson, en radio af mærket Dewalt, en hækkeklipper, en vinkelsliber, to plæneklippere af mærket Rover, en Dewalt boremaskine, en buskrydder - og så ti kasser øl og seks kasser sodavand oven i.
Indbruddet har ifølge politiet fundet sted mellem klokken 5.30 og omkring klokken 17.30 i går.