Applus Bilsyn åbner i Middelfart
Bilsyn-kæden har etableret en synshal på Mandal Alle i Middelfart
Peter Friis Autzen
Applus Bilsyn har slået porten op til endnu en synshal. Den ligger på Mandal Allé i Middelfart.
“Vi er en landsdækkende kæde, men sætter det også højt at være tilstede lokalt hos vores kunder. Det er synshallen her udtryk for,” siger Helle Søderhamn, der er kommerciel chef i Applus Danmarks erhvervsafdelingen.
Den nye synshal er både for private og erhverv. Helle Søderhamn oplyser, at Applus blandt meget andet markerer sig med en erhvervsklub, hvor kunderne holdes orienteret om relevante, nye regler på trafikområdet. Samt at man kan få en billig synstid tidligt om morgenen.