Slagsbror på Diskotek One i Fredericia
Af Anders Godtfred-Rasmussen
Politiet blev kort efter midnat natten til lørdag den 4. oktober kaldt til Diskotek One i Fredericia.
En 19-årig ung mand fra Fredericia havde glemt de pæne manerer derhjemme, og var kommet i klammeri med dørmanden.
Det endte med at han langede dørmanden en.
Det er strengt forbudt, og slagsbroren kan nu se frem til en sigtelse for overtrædelse af restaurationsloven, oplyser Sydøstjyllands Politi.