Fortsæt til indhold

Mums støtter brysterne

Arkiv
Arkiv

"Det er en vigtig sag, og jeg synes, at det er vigtigt, at man som virksomhed tager et socialt ansvar", sådan lyder det fra Rikke Ratjen fra Mums, om hvorfor, at forretningerne både i City og i Kolding Storcenter bakker op om Lyserød Lørdag til fordel for Kræftens Bekæmpelse.
"Vi kan ikke redde verden, men vi kan forsøge at gøre en lille forskel, og vi håber selvfølgelig, at rigtig mange kommer forbi os og støtter op om vores initiativ".

Lørdag den 4. oktober vil der således blive solgt smoothies til fordel for den gode sag. I begge butikker kan man købe deres mest populære smoothie: Reach The Sky som er en blanding af hyldeblomst, jordbær og banan:
For hver solgt smoothie donerer vi 5 kroner til Kræftens Bekæmpelse og kampen mod brystkræft. Det er ligegyldigt om man køber en lille, mellem eller stor smoothie, så giver vi det samme beløb hver gang", siger Rikke Ratjen. I butikken i City kan man stille tørsten hos Mums mellem klokken 10.00 og 15.00 mens man i Storcentret kan støtte den gode sag frem til klokken 17.00.