Fortsæt til indhold

Der blev spillet rigtig meget på en enkelt kamp

Vardes tidligere træner håber ikke, at der er foregået match-fixing, mens han var træner

Arkiv
Kim Schou

Gisningerne om evt. match-fixing fra tidligere Varde-spillere fortsætter.
Flere spillere ønsker, hvis der er tale om match-fixing, at navnene bliver offentliggjorte, så snart de foreligger.
Tidligere 1. holds træner Jørn Bach håber dog ikke, at der er noget om snakken.
”Når jeg tænker tilbage på de omtalte kampe, så synes jeg ikke, der foregik noget unormalt i disse kampe,” siger Jørn Bach til Lokalavisen Varde.
”At vi taber 6-0 efter at have været bagud med 0-5 ved pausen var måske et stort nederlag, men vi havde også et meget amputeret hold til den kamp,” fortæller han.
Det er kotyme, at Danske Spil ringer op til hver kamp.
”De skal bruge oplysninger om holdet, så deres oddssættere kan give de rigtige odds,” fortæller Jørn Bach.
Op til en af kampene blev der faktisk spillet for mange penge.
”Ja Danske Spil oplyste mig, at der var spillet for mange tusinde kroner på en af vore kampe. Et beløb på op mod 30.000 kroner er nævnt og det er selvfølgelig mange penge på en 2. divisionskamp, men mere kender jeg ikke til dette,” slutter Jørn Bach, som ikke håber, at der var tale om match-fixing.