Fortsæt til indhold

En timeløn på 68.000 kroner

Arkiv
Arkiv

Arbejdsgruppen under Lokalrådet for Jerlev og Ødsted er mere end tilfredse med Ødsteds første Cykel sponsorløb.
34 ryttere kørte hele 68.750 kroner ind på én time. Et beløb der går helt ubeskåret til byforskønnelse af Ødsted.
Arbejdsgruppen bag dette løb er utrolig glade for den opbakning, de mange lokale sponsorer og privatpersoner bidrog med til sponsorering af de ihærdige ryttere, der cyklede omgang efter omgang på rutens 2,8 kilometer lange rundstrækning.
Nogle cyklede med 'professionelt' udstyr, andre hjulede af sted på en almindelig cykel, og der var endda en, som var pyntet med flag. Eneste krav var, at man mindst gik i 5. klasse, og man skulle bære cykelhjelm.