Fortsæt til indhold

Ganzhorn fra Skensved til VMTD i Tyrkiet

Arkiv
Per Møller

BORDTENNIS: Brian Ganzhorn fra Skensved IFs Bordtennisafdeling deltog sammen med otte andre danske bordtennisspillere i VMTD 20.th Antalya Veteran Table Tennis Tournament i dagene fra den 29. September–3.oktober i Antalya i Tyrkiet.
Det er en stor tyrkisk turnering, hvor mange af de bedste veteranspillere i verden deltager.
Brian Ganzhorn deltog i tre rækker. Veteran 40 år single, Veteran 40 år double og i Veteran 40 år mix double.
Bedst gik det i mixdoublen, hvor makkeren var europamesteren i Veteran damedouble 50 år, Maria Gaftea fra Rumænien. Parret nåede til 4. runde - kvartfinalen - hvor det dansk/rumænske par tabte til Alla Lapschine/Igor Rohlin fra Rusland med 1-3. Forinden var Susie Hughes/Dave Bowles, England blevet besejret 3-0 og inden da var et russisk par og et tyrkisk par blevet besejret.
I single kvalificerede Brian Ganzhorn sig til hoved turneringen efter en 3-2 sejr over Mahmut Demir fra Tyrkiet, men tabte 1-3 til Sergey Saveliev fra Rusland. I hovedturneringens 1. runde blev det til et 0-3 nederlag til Aleksei Naumov ligeledes fra Rusland.
I double spillede Brian Ganzhorn sammen med Les Eadie fra England. Parret kvalificerede sig til hovedturneringen efter 3-0 sejr over Artem Burgasov/Sergei Tormozov fra Rusland men tabte senere 2-3 til Emre Yalcin/Chris Clinton fra Tyrkiet/England. I hovedturneringens 2. runde blev det til nederlag efter sejr i første runde, begge kampe mod tyrkiske spillere.