Tog a-kassen ved næsen
Arkiv
En 64-årig mand har tilsyneladende haft et lemfældigt forhold til sandheden i forhold til sin a-kasse. Manden skal i hvert fald for Retten i Roskilde, hvor han skal stå til ansvar overfor anklager om, at han skulle have oplyst a-kassen, at han var arbejdsløs, selvom det ikke var tilfældet. I virkeligheden skulle den 64-årige have tjent penge ved at arbejde i sin egen virksomhed. Ifølge anklageskriftet mod manden, skulle løgnen have snyd a-kassen for mere end 76.000 kroner. Sagen skal for retten mandag 6. oktober.