Fortsæt til indhold

Kommunen opkøber Kildegårdsgrunden

Ny aftale med staten gør det muligt at overtage Retten i Roskildes gamle bygninger

Arkiv
Arkiv

En ny aftale med staten betyder, at Roskilde Kommune har fået lov til at købe de to bygninger på Kildegårdsgrunden, der tidligere husede Retten i Roskilde.
Dermed ejer kommunen hele grunden ved Helligkorsvej og Møllehusvej.
Borgmester Joy Mogensen glæder sig over den nye aftale, som hun mener på sigt, vil få stor betydning for livet i byens midte.
Lige nu er kommunen i gang med at overveje, hvad man skal bruge bygningerne til, og det skorter ikke på ideer.
Joy Mogensen lover dog, at der vil fremlægge en plan for Kildegårdsgrunden senest en gang i november.
- Der er en masse ideer til, hvad man kan bruge bygningerne til, og jeg er sikker på, at der er flere ideer, end der er kvadratmeter, fortæller borgmesteren og fortsætter:
- Jeg mener dog, at man skal se på helheden, og jeg er sikker på, vi kommer frem til en plan, der hænger godt sammen de andre tilbud, vi har i byen, som Kulturstrøget, Gimle og Byens Hus.

Pengeposen er åben

Joy Mogensen forklarer også, at uanset hvad, der bliver besluttet for grunden, så er man fra kommunens side klar til at rykke.
I det nyligt vedtagede budget er der nemlig allerede afsat 17 millioner kroner, der skal bruges til at søsætte planerne, når man kommer så langt.
Borgmesteren fortæller også, at selvom der er fokus på at udvide mængden af kulturelle tilbud i byens, vil man også overveje at bruge grunden til andre ting.
- Vi ser også på mulighederne for at bruge nogle af pengene på at bygge flere boliger
- Desuden håber vi på, at idrætten kan blive tilgodeset, siger borgmesteren.
hw