Fortsæt til indhold

Kunst ifølge Scavenius og Kær

Arkiv
Arkiv

KUNSTHISTORIE: Kom med på en kunsthistorisk tour de force med Bente Scavenius og Peter Kær på Borup Bibliotek onsdag den 22. oktober klokken 19.00.
Bente Scavenius og Peter Kær giver denne aften deres bud på en nærmest umulig opgave: At fremhæve de væsentligste nedslagspunkter i kunstens historie på 90 minutter. Fra antikken til samtidskunsten. Fra Venus fra Willendorf til Olafur Eliasson. Fra Michelangelo til Duchamp.
Bente Scavenius og Peter Kær har hver især udvalgt et antal kunstværker, der bringes i spil overfor hinanden, diskuteres og samlet set giver et overordnet facetteret billede af kunsthistoriens udtryk. Det bliver en munter rejse med interessante koblinger, når verdenskunsten foldes ud på denne måde.
Bente Scavenius (mag.art.) er kendt som alvidende holdkaptajn i DR's Kunstquiz, som kunstkritiker og som forfatter til en række bøger om kunst. Peter Kær (cand.mag. i kunsthistorie og kulturformidling), der bl.a. er kendt som TV-vært, arbejder med kunstformidling i mange forskellige sammenhænge og er til daglig kreativ direktør i Front Nordic.
De to kunstformidlere har nu fundet sammen om deres fælles interesse: at formidle kunstens og kulturens betydning for vores måde at være i verden på.
Der er lagt op til en underholdende og indholdsrig diskussion, når de to byder op til kunst.
Billetter kan købes på www.enkelbillet.dk eller via KøgeBibliotekernes hjemmeside.
pm