Mishandling af grise
Arkiv
Eksem og elefanthudsagtig fortykning i huden. Beskrivelserne af tre grise i Lejre, der var under en 58-årig mands varetægt er ikke kønne. De kommer fra en sag, hvor den 58-årige er anklaget for at have behandlet grisene uforsvarligt. Udover de kropslige skader, de tre grise skulle have lidt i forbindelse med vanrøgten, er manden blandt andet også anklaget for at have haft dyrene gående på et sted, hvor der ikke var adgang til nok frisk vand. En dommer ser på sagen mandag 14. april.