Fortsæt til indhold

Grundtvigs barndomshjem skal sælges

Arkiv
Arkiv

Han var med til at forme danskerne, ham Grundtvig, men på sådan en smuk sommerdag anno 2014 er han selvfølgeligt langt væk, for præsten, digteren og samfundsdebatøren N.F.S Grundtvig døde i 1872.
Og så alligevel er han stadig til stede her mellem Thyregod og Vesterlund. For Grundtvig betrådte disse marker i sine unge år, og hvem ved; måske var der her han fik sine første tanker omkring højskole, politik, samfund og teologi. Mange af hans digte viser tegn tilbage til tiden i Thyregod.
Thyregod Præstegård er sat til salg, og her boede Grundtvig fra 1792 og seks år frem. Dog ikke i de nuværende bygninger, som er yngre.
“Grundtvig er da en ting, vi slår på, men at Grundtvig har boet her på grunden, er nu nok ikke noget, der sælger boligen i sig selv. Det er mere, at der i den grad er tale om en unik ejendom med mange muligheder, vi slår på,” forklarer Susanne Sandholm, der er indehaver af Danbolig i Give, og er hende som skal sælge den 300 kvadratmeter store ejendom med tilhørende konfirmandstue, tre søer og 3,5 hektar jord.
Åbent hus i Præstegården på lørdag den 22. august klokken 13-15. Boligen er i offentlig udbud.

Thyregod Præstegård skal sælges. Den er sat til salg, fordi Thyregod-Vester Sogn ønsker at bygge en ny præstebolig nærmere kirken.
Konfirmandstuen er meget smuk og giver gode muligheder for at tænke kreativt. Festlokale? Herrelokale? Eller.....?