Otto Frello er flyttet ind på Shell-grunden
Et flot kunstværk pryder nu Vardes mest udskældte hjørne
Kim Schou
Varde Fotoklub har gennem et stykke tid taget Fotos af de mange Frello-billeder på Varde Museum.
Nu har Jens Nielsen fra Udviklingsrådet Varde By sat to af billederne sammen. Resultatet er blevet en flot kunstvæg som nu pryder den tidligere Shell-grund i Varde.
Torsdag eftermiddag var der fernisering på den nye væg.
Det er udviklingsrådets håb, at der indenfor nær fremtid kan bygges en rigtig mur med værker af Otto Frello.
I første omgang får den nye kunstvæg lov til at stå på Shell-grunden det næste halve års tid.