DF vil aldrig stemme for kæmpevindmøller!
Af Julie Gottschalk, Byrådsmedlem(DF) i Varde, Folketingskandidat(DF) i Sydjylland, Torvegade 8, Varde
Dansk Folkeparti kan aldrig stemme JA til kæmpevindmøller!
Vindmøller skal aldrig opstilles på borgernes bekostning. Borgernes helbred skal til hver en tid komme i første række. Der må derfor aldrig være tvivl om vindmøllernes sundhedsmæssige påvirkning. Hvis dette er tilfældet, betyder det at vindmøllerne står for tæt på borgerne.
I den tidligere VVM redegørelse er det tydeligt at se, hvordan møllerne er placeret ALT for tæt på borgerne. Det kan DF på ingen måde godkende. Der er ikke plads til vindmøller af den størrelse i det område!
Dansk Folkeparti har på byrådsmødet stemt for at der udarbejdes en ny VVM redegørelse. Men der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi ALDRIG kan sige ja til kæmpevindmøller i Ulvemose/Bækhede Plantage.