Fortsæt til indhold

Fuglsangcentret tager 30 nye værelser i brug

Arkiv
Arkiv

Fuglsangcentret - firestjernet kursus- og konferencecenter i Fredericia - kan efter længere tids gennemgribende renovering, nu tage de første 30 nye værelser i brug.
“Når vi siger nye værelser, mener vi helt nye værelser,” fortæller Fuglsangcentrets direktør Grethe Andersen.
Alt er blevet renoveret. Der er kommet nye trægulve på værelserne, der også er indrettet med helt nyt eksklusivt møblement i dæmpede farver. Der er lavet ovenlysvinduer på alle værelser, så de nu fremstår lyse og indbydende. Og så er der aircondition på alle værelser.
“De rummelige badeværelser er også sat fuldstændig i stand med nye fliser og ny sanitet, og der er kælet om hver en detalje,” fortsætter Grethe Andersen.
Fuglsangcentret rummer i alt 60 værelser, og også de næste tredive står for tur. Håndværkerne er allerede i gang, og alle værelser kommer til at stå klar til april 2015.
I forbindelse med værelsesgangene er der også bygget tre UFO'er – tre ovale rum, der kommer til at fungere som uformelle mødesteder, for både hotel-, møde- og konferencegæster. De ligger trukket væk fra de øvrige konferencefaciliteter, så der er ro til fordybelse, til gruppearbejde eller samtale.