Fortsæt til indhold

Svømmeklubben vil gerne favne alle

Medlemmer står i kø for at komme ind i Haderslev Svømmeklub

Arkiv
Mette Henriksen

Svømmeklubben, der blev kåret som årets idrætsklub i foråret, hviler ikke på laurbærrene. Klubben arbejder aktivt videre med at forbedre eksisterende tilbud og at udvikle nye. Medlemmerne tager godt imod, og der er stort pres på aktiviteterne, hvor specielt morgensvømning og svømning på børnehold hitter.
"Det er utrolig dejligt med den store interesse for vores aktiviteter. Mange motionister vil gerne have en god start på dagen med morgensvømning, og børn og unge står i kø for at gå til svømning. Vi er meget stolte af, at så mange vil være en del for os," beretter en tilfreds formand i svømmeklubben, John Skovby.
Den megen succes i klubben skaber dog også lidt problemer. På børneholdene står 46 på venteliste, da svømmeklubben mangler faciliteter, og det problem vil formanden gerne have løst:
"Alle børn og unge i kommunen burde kunne opleve sundhed, glæde og udvikling via svømning i svømmeklubben, så her har vi en udfordring vi skal finde en løsning på."