Fortsæt til indhold

Min sygdom er lige under overfladen

Daniella Kop Damkjærs sygdom stikker jævnligt hovedet frem

Arkiv
Louise Ritter

Så sent som den 9. september skete det igen. Daniella Kop Damkjær vågner i sin seng ude af stand til at hverken rejse sig eller blive liggende. Det føles som om hendes hoved eksploderer, og hun ikke længere kan være i sin krop. For timer forinden har hun sagt et endeligt farvel til sin store, elskede hund hos dyrlægen.
“Jeg kunne slet ikke rumme det. Min sygdom ligger hele tiden lige under overfladen, og hvis der sker noget, som fremkalder store følelser i mig, bryder den ud,” siger Daniella Kop Damkjær.
I 2008 fik hun diagnosen 'blandet skizofreni' efter blandt andet to selvmordsforsøg og ligesom mange hospitalskrævende psykoser. I dag er hun førtidspensionist og frivillig i Sind Ungdom Esbjerg. Hun er fortsat på både antipsykotisk medicin og antidepressiver og har netop afsluttet endnu et behandlingssamtaleforløb. Men hun er også blevet meget mere bevidst om, hvordan hun bedst lever med sin sygdom.
For eksempel ser hun ikke længere fjernsyn. Nyhedsudsendelsernes billeder går hende alt for nært.
“Hvis jeg ikke har spist i to dage og pludselig ser et billede af et sultende afrikansk barn i fjernsynet, tror jeg straks, at de viser det, fordi jeg ikke har spist,” siger Daniella Kop Damkjær, der også har fået langt bedre styr på sygdommen, når den dukker op til overfladen.
“Jeg arbejder meget med mit åndedræt og hører høj musik. Det gør jeg i øvrigt altid, for jeg kan slet ikke holde stilheden ud.”

Holder fokus på nuet

Med årene har hun lært at acceptere sin sygdom, og de begrænsninger den giver. Blandt andet i forhold til at få et arbejde.
“Man er nødt til at holde fokus på, hvor man er nu i stedet for at tænke tilbage på det, der var engang. Det kan godt være, at jeg nu kun kan jonglere med to bolde af gangen i stedet for de otte, som jeg engang kunne, men i stedet for at fokusere på det, skal jeg fokusere på, at jeg trods alt har to at jonglere med,” smiler Daniella Kop Damkjær, der inden hendes sygdom brød ud blandt andet har arbejdet som kok.
Drømmen om at blive mor vokser dag for dag, og hun er derfor netop kommet på ny medicin. Samtidig med at der arbejdes på den drøm, passer hun også godt på sine søstre, der også lever med forskellige psykiske diagnoser. Som den ældste i en søskendeflok på seks har hun altid haft stor fokus på sine mindre søskende.
Derudover er Daniella Kop Damkjær også fortsat meget aktiv i Sind Ungdom Esbjerg, hvor hun ihærdigt arbejder for at udbrede budskabet:
“Psykisk sygdom smitter ikke. Det er tabuerne, der gør.”