Fortsæt til indhold

Sydbank-penge gør skøjtedrømme virkelige

SE Arena lægger ramme til stort mesterskabsstævne - for første gang

Arkiv
Peter Rasmussen

Når der skal dystes om de jysk-fynske mesterskaber i skøjteløb i slutningen af denne måned, sker det for første gang i Vojens. Med SE Arena har den lokale skøjteklub fået mere end talent at byde ind med. Det belønnes nu, når ét af årets allerstørste mesterskabsstævnes skal afvikles i det sønderjyske.
Stævnet - Der omfatter de 150 bedste skøjteløbere fra Jylland og Fyn - Finder sted i dagene 31. Oktober til 2. November. Fredag formiddag ankommer de første for at mærke isen i Arenaen og kl. 17.00 går det så løs. Et stort panel af tekniske eksperter, dommere og andre eksperter vil sidde klar, til at bedømme og give deres point så snart skøjteløberen har været på.

Har 15 aktive med

Vojens Skøjteklub har selv 15 skøjteløbere, som stiller op i konkurrencen og der er gode medalje chancer, til de bedste. Derudover arbejder klubben intenst med at gøre stævnet i Vojens til en stor oplevelse.
Og går alt efter planen, vil alle i danmark kunne følge begivenheden i Vojens. Med en stor donation på 20.000 kroner fra Sydbank i ryggen, arbejder arrangørerne på, at mesterskabsstævnet i Vojens skal kunne 'livestreames' så ingen behøver gå glip af noget.