Udvalg følger reaktioner på skolereformen tæt

SKOLEREFORM: Både lærere og elever har skullet vænne sig til en ny hverdag i folkeskolerne efter sommerferien, hvor folkeskolereformen trådte i kraft og blandt andet gav længere skoledage og en ny måde at få lektier for.
Men meget tyder på, at alle parter har besluttet sig for at give reformen en reel chance - i hvert fald i Køge. For trods den enorme debat om reformen på landsplan, så har der faktisk stort set ikke været nogen negative henvendelser til kommunen på baggrund af reformens ændringer.
- Der har i det hele taget ikke været mange reaktioner, og det har faktisk overrasket mig lidt. Det betyder jo ikke, at der ikke er utilfredshed hos nogle, men jeg tror, at vi profiterer af det enorme forberedelsesarbejde, som medarbejderne har gjort, og som betyder, at alle er blevet godt oplyst, siger skoleudvalgsformand Helle Poulsen (V).
Hun forklarer, at man fra kommunens side naturligvis følger udviklingen tæt, og at man blandt andet netop har aftalt et ekstra dialogmøde med skolebestyrelser og ledere i november for at høre, hvordan de første måneder er forløbet.
- Forvaltningen har jævnligt møder med skolelederne, og det er vores klare indtryk, at man er kommet rigtig godt igang efter sommerferien. Men det er nyt for alle, og man lærer noget nyt hver dag ude på skolerne, siger Helle Poulsen.
- Den 1. august var en startlinje og ikke en målstreg. Vi er klar over, at der sikkert er en masse, der skal laves om hen ad vejen. Vi er i ukendt terræn, og der viser sig helt sikkert nogle ting, der skal justeres, fordi det ikke går efter hensigten, siger skoleudvalgsformanden, der dog understreger, at hun ikke har nogen konkrete eksempler på det på nuværende tidspunkt.
Men det kunne for eksempel være omkring indretningen af lektiecafeer og lektiehjælp til eleverne i det hele taget, hvilket er en af de store ændringer i reformen.
- Den understøttende undervisning er noget af det, der kan udvikles løbende. Jeg har indtryk af, at det er ret forskelligt, hvordan man gør det på de enkelte skoler. Sådan skal det også være, men det kan være, at man kan lære af hinanden og finde den bedst mulige model hen ad vejen, siger Helle Poulsen.
Forskelligt er det også, hvordan skolerne har indrettet sig for at leve op til kravene om 45 minutters bevægelse om dagen, lige som undervisningstimernes længde varierer. Nogle steder har man således indført 30 minutters undervisningstimer. Dertil kommer, at skoleklokken er afskaffet nogle steder til fordel for fleksible pauser for at nævne et meget konkret eksempel på en ændring, som også kræver tilvænning.
- Det påvirker da ens hverdag, men alt nyt er svært i starten, og det kræver tilvænning. År et er en test og måske også dele af år to, for der kan godt gå nogle år, inden den er fuldt gennemført, siger Helle Poulsen om den store ændring i folkeskolerne.