Fortsæt til indhold

Tidligere Varde-spillere måske involveret i matchfixing

Såvel Politikken som Ekstra Bladet skulle efter sigende være ved at rulle en sag op, hvor to tidligere Varde-spillere skulle være involveret i matchfixing af fodboldkampe, hvor Varde led store nederlag

Arkiv
Kim Schou

En matchfixing sag er måske ved at blive optrevlet i 2. divisionsklubben, Varde IF Elite.
”Jeg er blevet ringet op af en journalist. De er ved at rode i to kampe for noget tid siden, hvor Varde tabte 1-4 hjemme til Ringkøbing og 6-0 hos Middelfart,” fortæller den tidligere 1. holdsspiller, Rasmus Jessen overfor Lokalavisen Varde.
Derudover skulle der ifølge andre spillere også være tale om kampen, hvor Varde tabte 2-5 ude til Marienlyst.
”Journalisten mente at vide, at et par Varde-spillere, mod betaling, havde arrangeret nederlagene sammen med bagmanden i sagen,” fortæller Rasmus Jessen.
Ifølge andre Varde-spillere skulle der også være tale om hjemmekampen mod Marienlyst, hvor Varde satte en 3-0 føring ved pausen over styr og tabte 3-4.
Kilder som Lokalavisen Varde har talt med siger, at rygterne går på tidligere udefrakommende Varde-spillere, som stoppede i klubben lige efter sæsonen. En sæson der resulterede i en nedrykning til Danmarksserien.
De samme kilder påpeger, at disse spillere også skulle have haft en finger med i den såkaldte matchfixing-sag tidligere på året i ishockeyklubben, Esbjerg Energy.
Lokalavisen Varde følger op på sagen