Betjente smed gæster ud fra pub
Spar2 i Havnbjerg blev i går ryddet af politiet - stedet har ingen bevilling
Otte gæster og en bestyrer blev i går smidt ud af pubben Spar 2 i Havnbjerg Centeret.
Stedet har nemlig ingen alkoholbevilling, men det afholdte ikke stedet fra at holde åbent.
Derfor mødte betjente fra Sønderborg Politi i går kl. 11.45 op for at lukke pubben. De tilstedeværende personer nød egne medbragte alkoholiske drikke, men det er heller ikke tilladt.
LÆS SVARET: Pub afviser politiets udlægning
Pubben har ikke haft bevilling siden den 30. juni.
"Vi har hørt, at de alligevel har haft åben flere gange, men det har vi forhåbentligt sat en stopper for nu," siger Peter Baum fra Sønderborg Politi.
De medbragte øl endte med at blive dyre.
Både gæster og bestyrer fik nemlig bøder af politiet for overtrædelse af restaurationsloven.