Fortsæt til indhold

360o Surround View - nøglen til Volvo’s mål om nul dødsulykker i 2020

Arkiv
Arkiv

SIKKERHED: Med udviklingen af et nyt sikkerhedssystem, der finder kollisionsfrie undvigeruter har Volvo taget et af de sidste skridt hen mod at realisere virksomhedens vision om, at ingen må blive dræbt eller komme alvorligt til skade i en ny Volvo-bil i år 2020.
I december nærmer det fireårige Non-Hit Car and Truck projekt sig sin afslutning. Projektets mesterværk er udviklingen af en ny generation af Sensor Fusion teknologier, der giver et gnidningsløst 360o view.
Et svensk samarbejde mellem repræsentanter fra den akademiske verden, forskellige institutter og industrien står bag Non-Hit Car and Truck projektet, hvis fokus har været at udvikle nye og forbedre allerede eksisterende teknologier med henblik på at nedbringe uheldsrisikoen for både passagerbiler og kommercielle køretøjer.

360o Surround View uden sidestykke – Sensor Fusion

En af projektets udfordringer har været at udvikle et sammenhængende detektionssystem med en række diskrete sensorer rundt omkring på bilen, hvilket hidtil ikke har været muligt.
Det var nødvendigt at udvikle en centraliseret Sensor Fusion struktur, hvis de forskellige teknologier – kameraer, radar, lidar, GPS etc. – skulle kunne dele informationer effektivt.
Ved hjælp af denne struktur er systemet i stand til at levere et fuldt 360o Surround View af omgivelserne og opdage potentielt farlige objekter, som føreren ellers ikke kan se. Ved at fokusere på allerede eksisterende sensorer til biler er projektet rykket virkeliggørelsen af teknologien inden for en overskuelig fremtid et godt stykke nærmere.

Kollisionsfrie undvigeruter – risikovurdering

360o Surround View får hjælp fra manøvregeneratoren, et nyt sikkerhedssystem, som ved hjælp af software finder kollisionsfrie undvigeruter i alle trafikscenarier.
Systemet, som hele tiden analyserer risikoforholdene rundt om bilen, kan også hjælpe føreren med automatisk opbremsning og styring. For at illustrere, hvordan 360o Surround View og manøvregeneratoren samarbejder, har deltagerne i projektet bygget to testkøretøjer.

En milepæl for år 2020 og selvkørende biler

- Volvo er definitivt i front, når det drejer sig om innovativ forskning i og udvikling af aktive sikkerhedssystemer, og med Non-Hit Car and Truck projektet har vi taget et vigtigt skridt videre hen mod virkeliggørelsen af vores vision om, at ingen må blive dræbt eller komme alvorligt til skade i en ny Volvo-bil i år 2020. Teknologien er også vigtig for udviklingen af selvkørende biler, som skal kunne styre og bremse automatisk for at undgå at kollidere med ethvert objekt i enhver situation. Primært har vi fokus på at forebygge forskellige typer uheldsscenarier, men hen ad vejen vil vi også arbejde videre med at udvikle biler, der er i stand til at tilpasse sig de enkelte føreres individuelle adfærd, siger Anders Almevad, Volvo Cars' projektchef i Non-Hit Car Project.

Om Non-Hit Car and Truck projektet

Non-Hit Car and Truck projektet, der har kostet godt 65 millioner danske kroner, startede hos Volvo Cars og de øvrige partnere i september 2010 og slutter i december 2014.
Det understøtter Volvo's vision om, at ingen må blive dræbt eller komme alvorligt til skade i en ny Volvo-bil i år 2020. Fokus har været på udvikling af teknologier, der nedbringer risikoen for både personbiler og kommercielle køretøjer.
Følgende har deltager i projektet: Volvo Cars, AB Volvo, ÅF (udvikling af Sensor Fusion), HiQ (udvikling af Sensor Fusion, risikovurdering) Mecel (leverandør af sensorer) og Chalmers Tekniska Högskola (udvikling af Sensor Fusion, førertilpasning). Non-Hit Car and Truck projektet er tilknyttet SAFER Vehicle and Traffic Safety Centre.
pm

(Pressefoto).