Folkeparkstyve anholdt
En 16-årig mand fra Hedehusene og en 17-årig mand fra Amager blev fredag aften afsløret som tasketyve. Kort før klokken 20 fik politiet en melding om, at to unge mænd luskede mistænkeligt rundt ved cykelparkeringen på stationen. De to varyler løb væk, da de så politiets uniformer. På deres flugt i retning mod Ny Østergade, smed de deres tyvekoster fra sig, før de blev anholdt. En hundepatrulje fandt frem til en taske og en mobil, som en 15-årig pige fra Borup havde fået stjålet tidligere på dagen ved den ugentlige ungdomsfest i Folkeparken. De to anholdte blev derfor sigtet for tyveri, afhørt og efterfølgende løsladt. Politiet vil nu undersøge, om de har fået fat i tyvene, der har stjålet fra andre unge, de seneste fredage i Folkeparken. De sociale myndigheder og drengenes forældre blev underrettet om deres ugerninger.