Frontalt sammenstød
Arkiv
Fredag kl. 17.33 fik politiet en melding om et færdselsuheld, hvor parterne var kørt frontalt sammen på Hornsherredvej. En 59-årig kvindelig bilist fra Rødovre kom kørende i sin personbil i en uoverskuelig højre-kurve, her kom hun til at køre for langt over i den modsatte kørebanehalvdel. Derfor stødte hun næsten frontalt sammen med en modkørende personbil, der blev kørt af en 42-årig mand fra Kirke-Hyllinge. Ingen af parterne kom til skade, men bilerne fik store materielle skader, oplyser politiet.