Lotto-millionær i Fredericia
Fire spillere er blevet Lotto-millionærer efter weekendens trækning. I både Fredericia, Svenstrup og Brønderslev skal de kigge efter en millionær.
Lotto fejrer i disse dage 25 års fødselsdag. Igennem tiden er det blevet til over 2.200 Lotto-millionærer alene i lørdags Lotto. I weekenden kom fire mere til. Tre spillere har de syv vindertal på række på deres kupon, og de deler dermed 1. præmiepuljen. Det giver en gevinst på 2.311.104 kroner til dem hver.
En spiller har vundet via sit PLUS abonnement, hvor man automatisk spiller med hver uge, mens de to andre har spillet hos en forhandler, nemlig hos:
- Løvbjerg Brønderslev, Arkaden 14. Her er der spillet et matematisk system på ni rækker.
- Føtex, Venusvej 8, 7000 Fredericia. Her er der vundet på en 5 ugers Lotto.
Yderligere har man i anledning af fødselsdagen trukket en vinder af 2,5 millioner kroner blandt alle Lotto-spillere med gevinst, stor som lille. Der venter en spiller hos SuperBrugsen, Godthåbsvej 12 i Svenstrup en kontant overraskelse på 2,5 millioner kroner.
Også på lørdag fejrer Lotto fødselsdag med ekstra 2,5 millioner kroner på højkant.