Fortsæt til indhold

Skær græskar og lav græskarsæbe

Arkiv
Martin Rasmussen

GRÆSKAR: Oktober er blandt andet lig med halloween, og forberedelserne er i fuld gang til den uhyggelige aften i slutningen af måneden.
I Oluf Jensens Gård kan man for eksempel i disse dage skære sit eget grumme, søde, glade eller vrede græskarhoved i den workshop, der er indrettet under gårdens halvtag.
Desuden kan man blandt andet også lave økologisk græskarsæbe i Sæbeværkstedet, og der er kage fra Hammershus Bageri, mens Vinspecialisten byder på kaffe og portvin til de voksne og børneglögg fra Selleberg på Fyn.
Arrangementet begyndte torsdag og fortsætter fredag klokken 11-16 og lørdag klokken 10-14. Billetter kan købes hos Køge Handelsstandsforening og Visit Køge i Vestergade.

Store og små kan være med i græskarværkstedet.
(Foto: JCJ).
(Foto: JCJ).