Georg Jensen Damask slår dørene op i Vejle
Torsdag den 24. april klokken 10 slår Georg Jensen Damask dørene op for en ny butik i Torvegade 7 i Vejle
Det er ikke tilfældigt, at Vejle er stedet, hvor Georg Jensen Damask åbner en ny butik.
”Vi har længe ledt efter den ideelle beliggenhed i trekantsområdet, og den fandt vi i Vejle, som er en meget attraktiv handelsby. Vejle er spændende trafikmæssigt og udviklingsmæssigt, og med mange tiltag for byens kunder er der en fantastisk stemning i byen,” siger Line Krogh Pedersen, VP Sales & Marketing hos Georg Jensen Damask.
Butikken bliver indrettet, så kunderne vil opleve den hjemlige fornemmelse i f.eks. en stue, et soveværelse eller et køkken. Margrethe Lynge Steinche bliver butikschef i den nye butik, og hun er allerede et velkendt ansigt i handelslivet i Vejle, hvor hun tidligere har arbejdet hos M. Knudsen, Femilet og Bonaparte.
”Det er en dejlig udfordring at vende tilbage til butikslivet i Vejle, og jeg ser frem til at præsentere kunderne for de smukke produkter fra Georg Jensen Damask sammen med mine dygtige kollegaer. Jeg glæder mig meget til at se både kendte og nye ansigter i butikken i Torvegade,” siger Margrethe.
På åbningsdagen vil der være attraktive åbningstilbud, så der er al mulig grund til at lægge vejen forbi Torvegade for at se den nye, inspirerende Georg Jensen Damask-butik.