Varde Kunstforening søger kunstnere
Julemarked i ”Smedeværkstedet”
I weekenden den 29. + 30. nov. 2014 vil Varde Kunstforening gerne afholde et julemarked i ”Smedeværkstedet” - som supplement til de andre julemarkeder. Derfor søger foreningen malere, keramikere, grafikere skulptører osv. Kunne du tænke dig at være med til sådan et par markedsdage og få stillet en standplads til rådighed, hvor du kan udstille og sælge dine værker?
"Vi tænker os at hver udstiller får ca. 3 m.x 3 m plads – nok til et bord og med plads bagved. Vi gennemfører ved minimum 15 deltagere. Maksimum 30," oplyser kunstforeningen.
For deltagelse betaler hver deltager 500 kr. for en stand. For de indkomne penge køber ”Varde Kunstforening” værker på kunstjulemarkedet for hele beløbet.
Udgiften til husleje betales af Varde Kunstforening.
"Vi håber, du vil være med til at gøre dette nye initiativ til en succes," slutter foreningen